A.C. Erdahl correspondence

A. C. E. May 5, 1929

2.

og vilde være saa smild at laane mig $200.00: det ere $100.00 paa seks maaneder og det andet paa ett aar. Jeg er villig til at betale 8 procent renter. Dette er kanske et forlangende som ikke er nyt for dig. Det er vel [venlig?] saa at gjör en det godt, saa er der mange som söker at gjöre beslag paa det. Jeg vet dag at faar jeg beholde helsen, saa skal der ikke være ungen fare for at jeg ikke vil kanne betale igjen; og, desuten, er jeg assurent for $13,000.00.

Det gik nemlig saa: Da jeg var ved St. Olaf hadde jeg nok av penger. Saa kjöpte jeg [vaget?] land. Og det blev en byrde i flere aar. Den sidste termin som vi maath betale paa vagen aar, betalte jeg i 1926, - det samme aar som jeg satte fot under eget bord. De sidste par aar har vi hat vagen smaaskyld at bli kvite, og det gaar nu bra. Men for at kunne klare dette har vi gaat noksaa vær indpaa for den næste sommer. - Saa kunde du laan mig $200.00 paa ovennævnte betingelser, vilde du gjöre as en smildtjeneste, og jeg er sikker paa at der ikke vilde ongre det. Og kan du ikke, saa slettes ingen sure miner fra mig. Kunde du sende mig et par linjer straks?

A. C. E. May 5, 1929.

3.

Jeg kommer fet ihn min kjære, gamle ven Eikeland. Velsignet være hans minde! Snart tur jeg mig kanske en liten tur til Northfield, og du naa jeg se mind gamle vens grav.

Vi er alle friske. Lillejenten vokser og trives. Hon frörer at si næsten alt vi sir.

Hils Mrs. Rölvaag.

Saa hjerblig hilsen med bedste önsker til dig, kjære Rölvaag, fra

Din

Absalom C. Erdahl

Som jeg træffer folk, hörer jeg saa ofte tale om Rölvaags böker. Gratulerer!

Central High School, 4th Avenue and 34th Street, Minneapolis, Minnesota. May 20, 1929.

Kjære Rölvaag!

Det var meningen at du skulde ha hört fra mig för: Jeg hadde nemlig tænkt at ta mig en snartur til Northfield sidste lördag. Paa onsdag i sidste uke döde en av vare nærmeste nabokaner - en god vennde av min hustru, og hun blev begravet paa lördag. Jeg var en av likbarerne.

Jeg forsikrer dig at jeg synes det var ædelt og storslagent av dig, kjære Rölvaag, at tiltruds for at du ikke selv hadde pengene nu, at du vilde gaa til dit besvær at laane pengene selv. Det synes mig, foruten mindste frang av smiger, [?] pent og storhjertet! Og, ved Guds hjælp, skal du slet ikke angre paa det.

Nu har jeg planet det slik: Næste lördag tar jeg mig en snartur ned til Northfield, og da kan vi utfærdige laanet:

Alt gaar bra. Til næste aar faar jeg langt flere elever i mine klasser, insær i svensk-klasserne.

De hilses alle paa det hjerteligste bra

Din

Absalon C. Erdahl

Box 51, Route 1 Frost Minnesota den 18. juni 1930

Kjære Rölvaag!

Vi kom hit til Frost paa mandag. Min mor, som kom fra Ofoten i 1866 kun 9 aar gammel, bor fremdelis paa samm farm som hun har bodd paa nu i 62 aar. Min hustru; lillejenten og jeg kommer til at bo nogen enker her hus mor.

Jeg mottok dit brev straks för vi forlot Minneapolis. Jeg haaper, kjære ven, at du vil kunne la mig bruke disse penger til ut paa næste höst. Andenhver maaned har jeg holdt paa at betale

2.

$50.00 avdrag paa en bank i Minneapolis og paa et [andit?] loan $50.00 maanedlige avdrag. Disse to loan bor jeg nu vintrent faat betalt, og jeg haaper snart at ha nogen flere penger at rusle med end jeg har hat de sidste maaneder. Men som stillingen er, saa er jeg ved skoleaarets slut vintrent "pennyless". Der er dag et deilig lysglimt, og det er at jeg blev kvit min værste skyld sidste aar, og derfor ser fremtiden meget lysere ut end den har gjort paa flere aar. Jeg kan forsikre dig at pengene skal bli ærlig betalt, og dit saa snart som mulig, og inden rit længe vil dit kunne ske.